Et højt begavet barn bruger mange kræfter på at navigere i verden

- og har brug for voksne, der kan skabe ro og retning, så barnet kan trives, udvikle sig og bruge hele sit potentiale.

Her får du som forælder konkrete, praktiske råd, der virker - og vi undersøger sammen, hvilke muligheder du har for at gøre hverdagen lettere og mere overskuelig.

Så både du og dit barn kan trives og få flere af de gode dage.

Jeg har lavet en kort forældreguide med 10 tegn på høj begavelse –med konkrete eksempler og tips til hvordan du kan støtte dit barn bedst muligt.

Mere ro i hverdagen begynder her

1:1 rådgivning

Vi tager fat i det, der fylder mest i jeres hverdag. 

Måske er skoledagen svær. Måske er dit barn efterhånden så presset, at du ikke rigtigt ved hvor du skal starte. 

Sammen skaber vi et overblik – og en tryg handleplan.

Startpakken: Høj begavelse - høj trivsel

Kort og effektivt gør-det-selv kursus til dig med et højt begavet barn i skolealderen.

Når du vil sikre, at du har de bedste redskaber til at skabe trivsel for dit barn og dig selv 

Kom i gang for 0 kr.

Du ved det nok allerede: dit barn tænker hurtigere, dybere og mere komplekst end de fleste.

Min gratis liste med 10 tegn på høj begavelse hos børn hjælper dig med at sætte ord på det, du ser – og stå stærkere i din forældrerolle.

Højt begavet barn? Måske oplever du, at dit barn…

  • Stiller spørgsmål, der virker meget “voksne” eller dybe.

  • Bliver hurtigt træt af gentagelser og rutiner.

  • Bruger et sprog og ordforråd over aldersniveau.

  • Reagerer kraftigt på uretfærdighed.

  • Undgår opgaver, der ikke kan gøres perfekt første gang.

  • Fordyber sig intenst i særlige interesser.

  • Keder sig let i skolen, selvom nysgerrigheden er stor.

  • Foretrækker ofte voksne eller ældre børn som selskab.

  • Let bliver overstimuleret af for mange indtryk.

  • Reflekterer over store spørgsmål om livet.

  • Stiller høje krav til sig selv.

  • Har en livlig fantasi eller komplekse legeverdener.

  • Reagerer stærkt på planændringer eller uklare regler.

  • Har exceptionelt god hukommelse.

  • Er hurtig til at lære og forstå nyt.

  • Er følelsesmæssigt og/eller sansemæssigt sensitiv.

… og måske genkender du det her

At være forælder til et højt begavet barn kan være både meningsfuldt og overvældende - især når du gør alt, hvad du kan, men alligevel oplever, at hverdagen føles tung og svær at få til at hænge sammen.

Hverdagens små situationer kan blive til store konflikter, fordi dit barn tænker hurtigt, føler intenst og gennemskuer alt – hvilket stiller store krav til din tilstedeværelse og mentale energi.

Det gør ondt at se dit barn miste modet, føle sig anderledes eller trække sig fra fællesskabet – særligt når du ved, at det rummer et enormt potentiale, som bare venter på at få de rette betingelser.

Skolen siger, at dit barn klarer sig fint, men du kan mærke, at de ikke forstår dit barns behov for dybde, tempo, mening – eller hvorfor det reagerer så kraftigt, når noget virker ulogisk eller uretfærdigt.

Du er træt og vender de samme spørgsmål igen og igen: Hvordan hjælper jeg mit barn, der både er så klogt og samtidig så sårbart? Gør jeg nok? Gør jeg det rigtige?

Du forsøger at være den voksne, der forstår, oversætter og samler op – men når verden omkring ikke kan følge dit barns måde at tænke og være på, kan det føles som en umulig opgave.

Men sådan behøver det ikke at være. Der er en vej til mere ro, forståelse og glæde i hverdagen - både for dig og dit barn.

Bag Begavet Forældreskab

Jeg hedder Eva Steensby og arbejder med forældre til højt begavede børn - fordi jeg selv har stået dér, hvor kærlighed, udmattelse og tvivl blandede sig.

Mit udgangspunkt er enkelt:
Der er ikke noget galt med et højt begavet barn.

Men det kræver ofte, at vi som forældre vender blikket indad og ser på relationen, rammerne og vores egne mønstre på nye måder.

Af personlig erfaring - og gennem mit arbejde som coach og frivillig rådgiver - ser jeg igen og igen, hvilke udfordringer vi forældre kan stå i, men også hvor mange muligheder vi har for at støtte vores børn på en måde, der skaber trivsel og udvikling.

Sammen finder vi de små justeringer, der får hverdagen til at fungere - for dig, dit barn og jeres fælles liv.

“Stemning i rummet var tryg, ærlig, Eva gjorde det nemt at være i nuet og jeg følte støtte om mine svar.”

“Det føltes trygt og omsorgsfuldt

Det føles som en svær opgave at skulle kigge på de sårbare dele af ens liv, men din støtte og vejledning gør det muligt, og det er jeg virkelig taknemmelig for.”